{"id":24521,"date":"2021-05-28T00:00:00","date_gmt":"2021-05-27T22:00:00","guid":{"rendered":"https:\/\/www.siroko.com\/blog\/c\/7-mader-cyklen-aendrede-verden\/"},"modified":"2021-09-15T12:57:34","modified_gmt":"2021-09-15T10:57:34","slug":"7-mader-cyklen-aendrede-verden","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.siroko.com\/blog\/c\/da\/7-mader-cyklen-aendrede-verden\/","title":{"rendered":"7 m\u00e5der cyklen \u00e6ndrede verden"},"content":{"rendered":"<p><b><\/b><span style=\"font-weight: 400;\">I 2018 erkl\u00e6rede FN den 3. juni for verdens cykeldag. Indtil da var det den 19. april, til minde om Albert Hofmanns syretur, da han cyklede hjem p\u00e5virket af et nyt stof, LSD. Hvis hensigten var at minde os om, at cyklen er et &#8220;stof&#8221;, der g\u00f8r os glade, fungerer 19. april perfekt. Og det g\u00f8r 3. juni og resten af \u00e5ret ogs\u00e5, for hvad ville vores liv v\u00e6re som uden cykler? For at forklare, hvad cyklen har betydet for menneskeheden, skal vi se p\u00e5 7 m\u00e5der, det \u00e6ndrede liv, samfund, teknologi og verden:<\/span><\/p>\n<h3><b>Et overkommeligt transportmiddel<\/b><\/h3>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">I slutningen af det 19. \u00e5rhundrede og begyndelsen af det 20. \u00e5rhundrede blev den masseproducerede &#8220;sikre cykel&#8221; et overkommeligt og praktisk transportmiddel for en stor del af samfundet. Det blev brugt til at pendle til arbejde, som et arbejdsredskab og som en billig og nem m\u00e5de at komme rundt omkring. Dette medf\u00f8rte enorme sociale forandringer, fra tidlig turisme til den n\u00e6ste store \u00e6ndring.<\/span><\/p>\n<h3><b>Cykler til sindet<\/b><\/h3>\n<div class=\"video-wrapper\"><iframe loading=\"lazy\" src=\"https:\/\/www.tokyvideo.com\/embed\/73185\" frameborder=\"0\" width=\"640\" height=\"360\" scrolling=\"no\" allowfullscreen=\"\" webkitallowfullscreen=\"\" mozallowfullscreen=\"\" allowtransparency=\"\" style=\"display: block; max-width: 100%; margin: 0 auto 10px;\"><\/iframe><\/div>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\"><br \/>Steve Jobs henviser til denne<\/span><a href=\"http:\/\/www.bikeboom.info\/efficiency\/\" target=\"_blank\" rel=\"noopener noreferrer nofollow\"> <span style=\"font-weight: 400;\">artikel af S.S. Wilson<\/span><\/a><span style=\"font-weight: 400;\"> som siger, at en person p\u00e5 en cykel er mere energieffektiv end en person i en bil eller i et fly. Yderligere forskning viste, at der naturligvis er arter, der bev\u00e6ger sig mere effektivt end et menneske p\u00e5 en cykel. Alligevel \u00e6ndrede den udbredte brug af cykler i slutningen af det 19. \u00e5rhundrede og begyndelsen af det 20. \u00e5rhundrede den m\u00e5de, folk t\u00e6nkte p\u00e5 rum og tid. At kunne rejse lange afstande p\u00e5 f\u00e5 timer satte en stopper for isoleringen af mange fjerntliggende landdistrikter. Bev\u00e6ger sig hurtigt p\u00e5 korte afstande fremskyndet med grundl\u00e6ggende aktiviteter s\u00e5som levering af posten.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Vi omfavnede disse \u00e6ndringer og forfulgte mere. Vi kan endda cykle virtuelt, men hvad ville det betyde at miste vores cykel? Filmen<\/span><a href=\"https:\/\/www.imdb.com\/title\/tt0040522\/\" target=\"_blank\" rel=\"noopener noreferrer nofollow\"> <span style=\"font-weight: 400;\">\u201c<\/span><span style=\"font-weight: 400;\">Cykeltyven<\/span><\/a><span style=\"font-weight: 400;\">\u201d<\/span><span style=\"font-weight: 400;\"> kan tjene som reference. Tilbage til Jobs&#8217; eksempel er vi kun klar over, hvad teknologien betyder, n\u00e5r vores mobiltelefons batteri l\u00f8ber ud eller laptoppen bryder sammen, mens jeg skriver disse linjer.<\/span><\/p>\n<h3><strong>Brol\u00e6gning af gader og bygning af nye veje<\/strong><\/h3>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Jo flere mennesker der bruger cykler, jo mere og bedre infrastruktur har vi brug for. Dette er sandt i dag, og det skete ogs\u00e5 under cykelboomet. Et eksempel er<\/span> <a href=\"https:\/\/en.wikipedia.org\/wiki\/Good_Roads_Movement\" target=\"_blank\" rel=\"noopener noreferrer nofollow\"><i><span style=\"font-weight: 400;\">Good Roads-bev\u00e6gelsen<\/span><\/i><\/a><span style=\"font-weight: 400;\">, der blev grundlagt i 1880 i USA, en koalition mellem landm\u00e6nd og cykelorganisationer til at bede den f\u00f8derale regering at investere i forbedring af veje i landdistrikterne. Som sk\u00e6bnen ville have det, var det ankomsten af bilen i begyndelsen af det 20. \u00e5rhundrede, der f\u00f8rte pr\u00e6sident Woodrow Wilson til at underskrive Federal Aid Road Act i 1916, den f\u00f8rste f\u00f8derale motorvejsfinansieringslovgivning i USA. Dette forhold mellem to- og firehjulede slutter ikke her.<\/span><\/p>\n<h3><b>Biler skylder en stor tak til cykler<\/b><\/h3>\n<p>Vi siger ikke, at bilen ikke ville v\u00e6re blevet, hvad den er i dag uden cyklen, men vi er n\u00f8dt til at n\u00e6vne et teknologisk fremskridt, der blev designet til cykler og senere brugt i de f\u00f8rste benzindrevne biler: det pneumatiske d\u00e6k udviklet af den skotske opfinder John Boyd Dunlop i 1887. Hverken cykler eller biler ville have v\u00e6ret s\u00e5 hurtige og komfortable, som de er nu uden denne opfindelse.<\/p>\n<p><img decoding=\"async\" src=\"https:\/\/www.siroko.com\/blog\/c\/app\/uploads\/2021\/07\/Patent-Motorwagen_Nr.1_Benz_2.jpg\" alt=\"\" title=\"\"><\/p>\n<p>Denne trehjulede bil med en bagmonteret moter er Benz Patent-Motorwagen\u00a0 som er bygget i 1886. Det betragtes som verdens f\u00f8rste bil og har tre tr\u00e5ede hjul, en cykelk\u00e6de og en differential, som er opfundet af James Starley, far til cykelindustrien i Storbritannien og onkel til John Kemp Starley, der skabte begrebet cyklen, som vi kender den i dag.<\/p>\n<h3><b>F\u00f8rste fly lettede p\u00e5 to hjul<\/b><\/h3>\n<p>Alle kender Br\u00f8drene Wright Wilbur og Orville som luftfartspionerer, men f\u00f8r de begav sig ud p\u00e5 denne flyrejse, var de succesrige iv\u00e6rks\u00e6ttere i cykelindustrien i slutningen af det 19. \u00e5rhundrede. I 1892 grundlagde de en v\u00e6rkstedsbutik i Dayton (Ohio), hvor de fremstillede, reparerede og udlejede deres Van Cleve-cykler. Med deres \u00e5rlige overskud p\u00e5 $2000-3000, begyndte de at forske i luftfart og i 1899 var de i stand til at eksperimentere med deres f\u00f8rste flyvende enheder. De brugte cykeldele i deres f\u00f8rste sv\u00e6vefly og byggede en vindtunnel til aerodynamiske tests i deres v\u00e6rksted. I 1909 underskrev de en $25.000 kontrakt med den amerikanske h\u00e6r.<\/p>\n<h3><b>Heste af st\u00e5l<\/b><\/h3>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\"><img decoding=\"async\" src=\"https:\/\/www.siroko.com\/blog\/c\/app\/uploads\/2021\/07\/vietnamese_cargo_bike_2.jpg\" alt=\"\" style=\"display: block; margin-left: auto; margin-right: auto;\" title=\"\"><\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Fly var ikke til megen nytte i Vietnam. Den enkle karakter af en cykel sejrede over USA. H\u00e6rens sofistikerede fly. Cykler blev modificeret og forst\u00e6rket til at b\u00e6re tunge v\u00e6gte (over 200 kg og i tilf\u00e6lde som steelheste endda op til 600 kg) gennem smalle og snoede junglestier. Krigsreporter Harrison Evans Salisbury udtalte i 1967 i Senatets Udenrigsudvalg, at de var medvirkende til den nordvietnamesiske modstand. Senator Fulbright svarede: <\/span><i><span style=\"font-weight: 400;\">&#8220;Hvorfor koncentrerer vi os ikke om at bombe deres cykler i stedet for broerne? Kender Pentagon til det her?&#8221;.<\/span><\/i><span style=\"font-weight: 400;\"> M\u00e5ske var senatoren ved at blive sarkastisk, men i dag cykler mange turister, der rejser til Vietnam langs en af disse milit\u00e6re forsyningsruter, &#8220;Ho Chi Minh Trail&#8221;.<\/span><\/p>\n<h3><b>Frig\u00f8relse af kvinder<\/b><\/h3>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">I 1896 sagde den amerikanske kvinderettighedsaktivist Susan Brownell Anthony:<\/span><i><span style=\"font-weight: 400;\"> &#8220;Cyklen har gjort mere for kvindersfrig\u00f8relse end noget andet i verden<\/span><\/i><span style=\"font-weight: 400;\">&#8220;. Hun oplevede cykelboomet p\u00e5 f\u00f8rste h\u00e5nd, og hendes udtalelse var m\u00e5ske langt ude, da der ikke var nogen reel \u00e6ndring for dem, der ikke havde r\u00e5d til en cykel. Selv om cykler blev billigere, for de fleste kvinder svarede prisen p\u00e5 en cykel til flere m\u00e5neders l\u00f8n, og lad os ikke glemme, at de ogs\u00e5 var n\u00f8dt til at spise, drikke, k\u00f8be t\u00f8j, sko og betale husleje. Til venstre kan du se den daglige l\u00f8n i Storbritannien i 1906 og til h\u00f8jre prisen p\u00e5 en cykel:<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\"><img decoding=\"async\" src=\"https:\/\/www.siroko.com\/blog\/c\/app\/uploads\/2021\/07\/salario-precio.jpg\" alt=\"\" title=\"\"><\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Kort f\u00f8r cykelboomet i 1888 udkom en artikel\u00a0<\/span><a href=\"http:\/\/www.mernick.org.uk\/thhol\/thelink.html\" target=\"_blank\" rel=\"noopener noreferrer nofollow\"><span style=\"font-weight: 400;\">\u201c<\/span><span style=\"font-weight: 400;\">White slavery in Londo<\/span><span style=\"font-weight: 400;\">n<\/span><\/a><span style=\"font-weight: 400;\">\u201d<\/span><span style=\"font-weight: 400;\"> (<\/span><span style=\"font-weight: 400;\">Den hvide slavehandel i London). <\/span><span style=\"font-weight: 400;\">Kvinder arbejdede 14 timer om dagen og tjente 4-8 shilling om ugen. Disse d\u00e5rlige arbejdsvilk\u00e5r, lave l\u00f8nninger, k\u00f8nsbestemte l\u00f8nforskelle og manglen p\u00e5 stemmeret gik \u00e5rtier tilbage og fortsatte til l\u00e6nge efter cykelboomet. Man kan sige, at cyklen simpelthen gik &#8220;forbi&#8221;, og kulminerede med den dybe kamp, som kvinder gik igennem. S\u00e5 i stedet for at generalisere, s\u00e5 lad os blot sige, at cyklen spillede en stor og befriende rolle for nogle kvinder.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">De har dog medf\u00f8rt \u00e6ndringer i kvinders mode p\u00e5 det tidspunkt. Stramme korsetter og lange nederdele var v\u00e6k. Bloomers og kortere, split midi-nederdele blev popul\u00e6re.\u00a0<\/span><a href=\"https:\/\/en.wikipedia.org\/wiki\/Tessie_Reynolds\" target=\"_blank\" rel=\"noopener noreferrer nofollow\"><span style=\"font-weight: 400;\">Tessie Reynolds<\/span><\/a><span style=\"font-weight: 400;\"> bar pantaloons, en skjorte og en frakke til at cykle 190 km fra Brighton til London og tilbage i 8 timer og 30 minutter i 1893 i en alder af 16.<\/span><\/p>\n<p>Kvinder var ogs\u00e5 i stand til at cykle uledsaget. De konservative var imod det nye t\u00f8j, frihed og motion. De h\u00e6vdede endda, at kontakten med sadlen var seksuelt forkert. Mange af dem havde imidlertid ikke noget problem med, at kvinder arbejdede fra morgen til aften under forf\u00e6rdelige arbejdsforhold for s\u00f8lle l\u00f8nninger.<\/p>\n<p>Mange suffragetter s\u00e5 klart cyklen som en befriende og frig\u00f8rende transportmiddel. For over- og overmiddelklassekvinder bet\u00f8d cyklen at f\u00e5 kendskab til deres personlige frihed og slutte sig til bev\u00e6gelsen for kvinders stemmeret; et m\u00e5l, de har k\u00e6mpet for siden midten af det nittende \u00e5rhundrede, og som ikke blev en realitet f\u00f8r de f\u00f8rste tre \u00e5rtier af det tyvende \u00e5rhundrede.<\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Vi elsker cykler og \u00f8nsker, at den almindelige valgret ville have v\u00e6ret opn\u00e5et med en pedal, men ser man tilbage p\u00e5 historien synes det ikke at have v\u00e6ret tilf\u00e6ldet. En sidste ting, der satte cyklens betydning i perspektiv for kvinders rettigheder: <\/span><b>Kvindelige cyklister deltog f\u00f8rst i De Olympiske Lege i 1984<\/b><span style=\"font-weight: 400;\">.<\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>I 2018 erkl\u00e6rede FN den 3. juni for verdens cykeldag. Indtil da var det den 19. april, til minde om Albert Hofmanns syretur, da han cyklede hjem p\u00e5virket af et nyt stof, LSD. Hvis hensigten var at minde os om, at cyklen er et &#8220;stof&#8221;, der g\u00f8r os glade, fungerer 19. april perfekt. Og det&hellip;&nbsp;<\/p>\n<div class=\"read-more-wrapper\"><a href=\"https:\/\/www.siroko.com\/blog\/c\/da\/7-mader-cyklen-aendrede-verden\/\" class=\"button button-secondary\" rel=\"bookmark\">L\u00e6s mere<span class=\"screen-reader-text\">7 m\u00e5der cyklen \u00e6ndrede verden<\/span><\/a><\/div>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":18682,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"neve_meta_sidebar":"","neve_meta_container":"","neve_meta_enable_content_width":"","neve_meta_content_width":0,"neve_meta_title_alignment":"","neve_meta_author_avatar":"","neve_post_elements_order":"","neve_meta_disable_header":"","neve_meta_disable_footer":"","neve_meta_disable_title":"","neve_meta_reading_time":"","_themeisle_gutenberg_block_has_review":false,"footnotes":""},"categories":[211],"tags":[],"class_list":["post-24521","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-cykler"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.siroko.com\/blog\/c\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/24521","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.siroko.com\/blog\/c\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.siroko.com\/blog\/c\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.siroko.com\/blog\/c\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.siroko.com\/blog\/c\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=24521"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.siroko.com\/blog\/c\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/24521\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.siroko.com\/blog\/c\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media\/18682"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.siroko.com\/blog\/c\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=24521"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.siroko.com\/blog\/c\/da\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=24521"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.siroko.com\/blog\/c\/da\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=24521"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}